Hydrauliske løftere vs mekaniske løftere

Hydraulisk eller mekanisk (solid) - valget af løftertype påvirker motorens karakter, vedligeholdelsesbehov og evne til høje omdrejninger. Begge findes i flat tappet- og rollervarianter, men den afgørende forskel sidder i løfterens indre konstruktion.

Sådan fungerer en hydraulisk løfter

Inde i en hydraulisk løfter findes et stempel, en fjeder og et oliefyldt kammer. Motorens olietryk presser olie ind i kammeret gennem en kontraventil. Stemplet justerer sig automatisk, så alt spillerum (lash) i ventiltrækket elimineres - det er derfor hydrauliske løftere ikke kræver ventilspilsjustering.

COMP Cams beskriver det som, at kammeret fungerer som en støddæmper: det optager variationer i fremstillingstolerancer og termisk udvidelse, giver stille gang og eliminerer manuel vedligeholdelse. Det var netop derfor, Detroit gik over til hydrauliske løftere i 1950'erne - forbrugeren fik årevis af vedligeholdelsesfri drift.

Sådan fungerer en mekanisk løfter

En mekanisk løfter er i princippet en bearbejdet stålcylinder uden bevægelige indre dele. Der findes ingen automatisk justering - i stedet kræves et kontrolleret spillerum mellem vippearmsspidsen og ventilstammen, det som kaldes ventilspil (valve lash).

Spillerummet er nødvendigt for at kompensere for termisk udvidelse og for at sikre, at ventilen virkelig lukker helt, når kamloben er på grundcirklen. COMP Cams bemærker, at mekaniske løftere giver en karakteristisk "tikkende" lyd, især koldstartede - en lyd, som mange præstationsentusiaster forbinder med racing.

Pump-up og bleed-down - den hydrauliske løfters akilleshæl

Ved høje omdrejninger kan hydrauliske løftere rammes af to problemer:

• Bleed-down - olie presses forbi stemplet under løftet, hvilket gør, at løfteren ikke leverer fuld varighed og løft til ventilen. Jo mere aggressiv knastprofil og højere fjedertryk, desto mere bleed-down.
• Pump-up - hvis ventiltrækket momentant aflastes (ved valve float eller fjedersurr), kan olietrykket presse stemplet op forbi dets normale position. Ventilen holdes da åben, når den burde være lukket.

Billy Godbold, chef for ventiltrækdesign hos COMP Cams, har testet dette på deres Spintron (en testmaskine til ventiltrækket) og konstaterer, at ægte pump-up i praksis er ekstremt sjældent. Det man som regel ser, er valve bounce, som får hydrauliksystemet til at autojustere opad - løfteren reagerer på studsningen ved at fylde sig og kan holde ventilen åben op til 50 ekstra krumtapgrader. Godbold sammenligner diskussionen med at debattere, hvem der vinder mellem Bigfoot og Loch Ness-uhyret - så sjældent er det.

Ben Herheim hos Howard's Cams nuancerer billedet: pump-up kan opstå, hvis systemet bliver dynamisk ustabilt, oftest på grund af utilstrækkeligt fjedertryk. Løsningen er stærkere fjedre eller en anden knastprofil.

Omdrejningsgrænse

COMP Cams angiver generelle retningslinjer for hydrauliske løftere:

• Standard hydraulisk flat tappet - effektiv op til 5 500-6 000 rpm
• Anti-pump-up-løftere - kan øge grænsen med 500-1 000 rpm
• OEM hydraulisk roller - begrænset til cirka 6 200 rpm
• Aftermarket hydraulisk roller - op til cirka 6 800 rpm

Mekaniske løftere har ingen indbygget omdrejningsbegrænsning knyttet til hydraulikken - grænsen sættes i stedet af fjedrenes evne til at følge nokkeprofilen. Solid roller-knaster, den mest aggressive variant, designes til alt fra hård gadebrug til all-out racing.

Dynotest: 30 hk med samme "størrelse"

Hot Rod Magazine testede hydraulisk vs mekanisk flat tappet pÃ¥ en 446 kubiktommer (ca. 7,3 liter) Chrysler-wedge med Edelbrock-top og 10,2:1 kompression. Knastakslerne blev nøje matchet, sa tomgangsvakuum, omdrejningstal og startkompression var næsten identiske:

• Hydraulisk - 520 hk ved 5 400 rpm, 755 Nm ved 3 800 rpm. Effektkurven faldt hurtigt efter 5 700 rpm.
• Mekanisk - 550 hk ved 5 800 rpm, 758 Nm ved 3 900 rpm. Kurven var ren og stabil helt til 6 300 rpm.

30 hk mere, 400 rpm højere topeffekt, og ingen del af registret hvor hydraulknasten havde overtaget. Vridmomentet var næsten identisk i lav- og mellemregistret. Forskellen kom udelukkende i toppen - lige der hvor den hydrauliske løfters stabilitet begynder at svigte.

Mekaniske løftere som diagnoseværktøj

Kill Devil Diesel fremhæver en ofte overset fordel ved mekaniske løftere: de afslører problemer. Hvis du stiller ventilspillet, og det ændrer sig, betyder det, at noget bevæger sig, som ikke skal bevæge sig - en ventil, der strækkes af varme, en lob, der slides, en vippearm, der vibrerer løs.

Hydrauliske løftere maskerer de samme problemer ved automatisk at kompensere. En slidt kamlob eller en løfter, der er ved at give op, kan gå upåagtet hen, til det er for sent. Med mekaniske løftere har du en indbygget måleværdi, der flager afvigelser tidligt.

Vedligeholdelse - myte vs virkelighed

Den mest almindelige indvending mod mekaniske løftere er vedligeholdelseskravet. I praksis, med moderne komponenter - hærdede ventiler, studs der skrues i, roller rockers med værktøjsstålkopper - er der ingen grund til, at spillerummet vandrer, hvis alt er korrekt fra begyndelsen. Ventilspillet skal kontrolleres med jævne intervaller, men det drejer sig om minutter med motoren varm og ventildækslerne taget af.

Hvad skal du vælge?

• Hydraulisk - hverdagsbil, turbobil med begrænset adgang til ventildækslet, motorer der aldrig skal op over 6 000 rpm. Stille, vedligeholdelsesfri, problemfri.
• Mekanisk - racingapplikationer, motorer der skal op i høje omdrejninger, opbygninger hvor konsistens og diagnostik er vigtige. Kræver regelmæssig kontrol af ventilspillet.

Sammenfatning

Hydrauliske løftere giver bekvemmelighed og stille drift. Mekaniske løftere giver stabilitet, evne til høje omdrejninger og diagnostisk gennemsigtighed. Den rigtige løftertype afhænger af motorens opgave - og uanset valg skal løfterne matches med de rigtige fjedre og den rigtige knastprofil.

Kontakt Meksta - vi hjælper dig med at finde den rigtige kombination.

Se vores knastaksler →

Anmod om tilbud →